Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.

Omtrent sådan konkluderede forlægger Asger Schnack tidligere i år, da han på sin facebook-profil breakede, at han ved et såre tilfælde var kommet i besiddelse af et gammelt, uudgivet manuskript af den danske digter Peter Laugesen. Manuskriptet, fortalte Schnack, var sammen med sidstnævntes ”varmeste anbefaling” sendt til den nyligt afdøde Jarl Borgen med henblik på udgivelse på dennes forlag. I 1979, vel at mærke … Manuskriptet forsvandt og udkom i sagens natur aldrig.

Nu er det så dukket op. Og selvom en god digtsamling, og sådan en er Tohuvabohu, selvfølgelig må kunne bære at blive læst uafhængigt af pudsige biografiske – eller udgivelsesmæssige – omstændigheder, hører denne skøre udenomsfortælling med: Sæt nu, at historien er bedre end digtene.

Men lad os bare punktere tanken med det samme: Det er den ikke. Ikke at historien er dårlig, den er vild; digtene er bare vildere:

”jeg kan huske/ jeg var to/ og blev en/ og den ene forandredes// så mange ting/ rejste vidt omkring/ men er den samme// de kolde tider/ og de varme/ regnen der strømmede ned/ de grønne billeder der styrtede og segnede/ træerne som jeg elskede/ nu er de olie/ eller kul” (67)

Det er et gennemgående træk for digtene, at de er mundrette og energiske. Ofte, men langtfra altid, strækkes de ud i luftige, lodrettet dispositioner kendetegnet af mange og hurtige linjeskift. Ovenstående eksempel er de første linjer fra et forløb, der bærer titlen ”det nyfødte barns sang”. En central tekst fordi barnet – som figur og perspektiv – er det tilbagevendende i samlingen. Selvom digtet har en voksens bevidsthed, der også kan sige, at det ”elsker det enkle/ fordi det er foranderligt”, ender digtet med, insisterende, at være sagt af den nyfødte:

”jeg har rejst langt for at komme til jer/ og ved alt// jeg har mærket jer og hørt jer/ jeg har set det første/ jeg er// tag godt i mod mig// jeg elsker jer”

Jeg skal ikke kunne sige, om der ligger virkelige hændelser til grund for digtet. Sikkert. De direkte virkelighedsreferencer er dog nedtonede, og uanset om de findes eller ej, virker digtet både rørende og stærkt. Andre steder kan digtene, igen: ubesværet og mundret, gengive hele tankestrømme om fx ikke at føle sig som en helt god far:

”Jeg må være en bedre far/ mere varm og tænke mindre/ på at være alt muligt andet/ f.eks. digter eller en der/ arbejder det er bare lissom/ om man skal lave noget der/ på en eller anden måde har/ betydning i en eller anden/ sammenhæng og helst den/ rigtige og at være en god far/ det regnes ligesom ikke rigtig/ for nok…” (52)

Samlingen ”var til børn”, skriver Laugesen i et kort (og nyt) efterord, der sammen med gengivelsen af et dunkelt Knud Odde-træsnit, Vinter Nat, er eneste justering/tilføjelse til det 38 år gamle manuskript (samt at Laugesen oprindeligt havde titlen i to ord, Tohu Vabohu, mere om titlen ndf.). Hvad forfatteren også nævner i efterordet, er, at titlen, Tohuvabohu – der jo umiddelbart kan lyde som en fjoget neologisme – er en fonetisk gengivelse fra old-hebraisk, som betyder noget i retning af ”tomhed”, ”øde” og ”mørke”. Formen er kendt fra indledningen på den jødisk-kristne skabelsesberetning, hvor Guds ånd svæver over en endnu uskabt verden, der altså får prædikatet ”tohuvabohu”. Sagt med Laugesens efterskrift: Der er tale om ”KAOS”-digte.

Hvis vi tilmed holder fast i læsningen, at det er det nyfødte barn, der er bogens omdrejningspunkt, kan man sige, at det er tanken om, hvad det så er for en verden, et nyt barn fødes ind i, der avler digtenes kaos. Nogle gange formidlet som en enkel frustration – ”jeg er med jeg er med/ jeg er ikke mig selv/ men det er der/ heller ingen af de andre/ der er/ vi er alle sammen nogen andre” (57) – andre gange som lange, nærmest prosaiske sekvenser, der alluderer til vitsen eller satiren.

Tohuvabohu rummer gode, alvorlige digte, som det er vigtigt, vi nu ved eksisterer. Den er selvfølgelug et must for hardcore Laugesen-aficionados, men anbefales også til os andre. Man kan jo stille det op som en lakmusprøve for den gode poesi: Kan bogen læses ubesværet efter næsten fire årtiers effektiv konservering? Svaret er helt og holdent JA.

Tohuvabohu er udkommet på Asger Schnaks Forlag, 75 s., vejl. pris: 150 kr.

/Mathias Anker Kure