MORE LIFE

“And more chune for your headtop/ So watch how you speak on my name, you know?”

Sådan lyder første linje på Drakes 22-tracks-lange playliste More Life. Et udsagn, der på mange måder bliver et mantra for endnu en tur i den canadiske kunstners flamboyante univers. Mere liv, mere musik og mere af det offensive forsvar af navnet og fænomenet Drizzy Drake.

More Life indledes af bangeren Free Smoke – en henslængt opfordring til andre rappere om prøve at vælte ham af hiphoppens jerntrone.

Nai Palm, forsangeren fra Hiatus Kaiyote, låner sine vokaler til introen, inden Drake selv spytter linjen ovenfor, som indleder den egentlige start på sangen, der i et abrupt temposkift udvikler sig fra det bløde klaverspil akkompagneret af sangerindens fine stemme til et tungt beat; et varsel om en helt anden og ondere agenda.

How you let the kid fightin’/ Ghost-writin’ rumours turn you to a ghost

Her adresserer Drake rapperen Meek Mills, the kid, med reference til deres 2015-beef, hvor Mills anklager Drake for at have en ghostwriter, og ikke selv at skrive sine tekster i forbindelse med deres samarbejde på nummeret R.I.C.O. Drake har sidenhen, lyrisk og på sociale medier, udslettet Meek Mills fra jordens overflade, og cementerer her magtforholdet ved at ghoste sin fjende – et gennemgående tema på More Life.

Med Free Smoke indleder Drake en bevægelse igennem sine mange personaer portrætteret i 81 minutters musik, der svinger mellem onde, tunge bangere som Free Smoke, Gyalchester og KMT over de efterhånden velkendt bløde popskæringer som streaming-hittet Fake Love, Passionfruit, Madiba Riddim og Blem.

Den her anmelder er inhabil ud i at levere en seriøs kritik af Drake; der er anmelderen simpelthen for stor og hengiven en fan. Man kunne, hvis man absolut skulle, påpege at Drake ikke fornyer sig synderligt, som hans kollegaer og rivaler Frank Ocean og Kanye West ofte anerkendes for.

Ret beset putter han velkendt vin på nye flasker, men det gør ikke noget, når det stadig er en velskænket årgangsvin fra øverste hylde.

Drake smile

Især de poppede og tropiske popsange gør sig bemærket. Udover megahittet Fake Love står Passionfruit stærkt som en groovy sjæler med det bemærkelsesværdige ordspil på titlens præfiks Pass, der bliver til passionate og passive. Ikke mange rappere kan skrive en tekst om kærlighed i opbrud med titlen Passionfruit uden at miste street credit. Jeg kan tælle til én.

Men lige over Passionfruit står i denne anmelders verden Madiba Riddim, der måske er hans bedste version af blandingen pop og dancehall. Madiba Riddim er velplaceret lige efter up-temponummeret Get It Together, og har med samme dancehall-vibe som One Dance fra forrige album Views (2016) en simpel, men effektivt, rytmisk dna-streng.

Tematisk bearbejder sangen, hvordan Drake er omgivet af folk, der konstant forandrer sig og vender sig mod ham, men også hvordan han søger at tilgive dem.

I cannot tell who is my friend/ I need distance between me and them/ Gonna have to teach me how to love you again/ God knows I’m trying/ God knows I’m trying for you

Budskabet i teksten er oplyst af tilgivelsens religiøse lys, og Drake kommer også med en ikke helt ydmyg betragtning af ham selv som særligt udvalgt: ”Anointed and protected/ I was chosen”. Udsagnet er i tråd med hans selvudnævnelse som ”6 God” – Gud af fødebyen Toronto.

Madiba var den store politiske filantropist Nelson Mandelas kælenavn, og Riddim er den jamaicanske udtale af ordet rhythm. Med Madiba Riddim fortsætter Drake med at udforske sin musikalske inspiration fra verdenen over og skaber et både dansabelt og lyrisk udtryk. De gennemgående religiøse referencer og nikket til Mandela, der om nogen er symbolet på tilgivelse, giver nummeret et kunstnerisk forspring i forhold til nogle af de mere ligetil popskæringer.

DRAKE KANYE

Selvom Drake står stærkt alene, har han med store succes hentet en række venner og bekendte ind på More Life. Kunstnere som 2 Chainz, PARTYNEXTDOOR, Skepta, Giggs, Young Thug, Travis Scott, Quavo, Jorja og Kanye West glimter i neon på gæstelisten.

Sidstnævnte står midt i spotlyset på den dystre sjæler Glow, hvor Drake effektfuldt holder sig længere i baggrunden, mens Chicago-rapperen reflekterer over yndlingsemnerne berømmelse, storhed og realness. Alene at se de to megastjernes navne ved siden af hinanden er vanvittigt, at samarbejdet lykkes er en tilfredsstillende forløsning.

Temaet fra Glow er gennemgående på More Life, der handler om at cementere status; holde venner (og kvinder) tæt og fjender tættere.

Det er et velkendt og særegent fænomen for hiphoppen som musik genre, hvordan den interne konkurrence kunstnerne imellem bliver en del af det kunstneriske udtryk. På Sacrifice gør han, med et klogt ordspil på Seals klassiker Kiss From A Rose, opmærksom på sin magt til at destruere andres karriere:

Niggas see me in person/ First they say is “I know you need a break”/ Hell naw/ I feel great/ Ready now why wait/ Like a kiss from a rose/ I could be the one to seal your whole fate

På det tidligere omtalte åbningsnummer Free Smoke tager han en mere direkte konfrontation med den levende legende Jay-Z aka Hov, der på nummeret Ligth Up fra 2010 råder en ung Drake til at holde hovedet koldt, og ikke indgå i for mange fjendtlige relationer. Drake er i krig med alle:

I didn’t listen to Hov on that old song/ When he told me pay it no mind/ I get more satisfaction outta going at your head/ And seeing all of you die”.

Der findes ikke længere en tid, hvor Drake tager imod råd og hjælp fra andre end de nærmeste, men kun en tid, hvor ethvert angreb på hans person bliver afvist…So watch how you speak on my name, you know?”.

De nærmeste tæller blandt andet en håndfuld producere fra hjemlandet.

Den canadiske producer Murda laver en genialitet på nummeret Portland, hvor han lader Drake, Quavo og Travis Scott rappe over et beat med en fløjte (!) som det dominerende instrument. Endnu en producer fra Canada, Hagler, sampler Jennifer Lopez hit fra ’99 If You Had My LoveTeenage Fever; en kuriøs krølle, der holder liv i rygterne om at de to stjerner skulle date.

DRAKE JLO

More Life fortsætter Drake sine musikalske ambitioner om at omfavne hele verdenen i en genrehybrid mellem hiphop, pop og dancehall. More Life er mere af det liv, Drake lever, mere af det, der skal stilles til skue, som er udgangspunktet for hans kunst. Udtroen på det sidste nummer Do Not Disturb opsummerer playlistens både religiøse, offensive, selvbevidste og fremadskuende udtryk:

My life is centered around competition and currency/ Taking summer off, ’cause they tell me I need recovery/ Maybe getting back to my regular life will humble me/ I’ll be back in 2018 to give you the summary/ More life

//Kristian “Champagne Papi” Kjær